Hleslustvar og hlesluhrai

Hlesla rafbla

Hleslustvar og hlesluhrai er eitt af v sem arf a huga a egar kaupa rafbl. Rgjafar Brimborgar veita tarlega rgjf vi fyrstu skrefin en hr er stutt yfirlit yfir hva huga arf a.

100% hreinn rafbll ea tengiltvinnbll

Hr verur fjalla bi um hleslu 100% hreinna rafbla (Battery Electric Vehicle ea BEV) og tengiltvinnbla (Plug-In Hybrid Vehicle ea PHEV). Bar essar gerir rafbla eru hlaanlegar (Plug-In) en munurinn liggur a 100% hreinn rafbll gengur eingngu fyrir rafmagni og arf v a treysta a f alltaf nga orku fr rafgeyminum. Tengiltvinnblar er hins vegar bi me rafvl og bensnvl og egar rafmagni klrast af rafhlunni skiptir hann sjlfkrafa yfir bensnvlina. etta rur miklu um drgni en nnar er fjalla um drgni hr near greininni.

Til a tryggja ryggi vi rafhleslu 100% hreinum rafblum og tengiltvinnblum hefur Mannvirkjastofnun sett fram srstakar reglur um raflagnir eim stum sem hlesla rafbla og tengiltvinnbla fer fram og vieigandi bna sem skal nota vi hlesluna. Til a tryggja ryggi vi hleslu rafbla og tengiltvinnbla er sterklega mlt me a f rafvirkja til kkja astur heima fyrir ur en byrja er a hlaa.

Nokkrir punktar sem gott er a vita

  • Lklegt er a heimahlesla veri randi hj flestum ea a.m.k. 85% af hleslunni
  • Venjulegir heimilstenglar eru ekki tlair til hleslu rafbla ea tengiltvinnbla
  • Alls ekki m nota framlengingarsnrur ea fjltengi vi hleslu rafbla ea tengiltvinnbla
  • Hvern tengil m aeins nota til a hlaa einn bl einu
  • F rafvirkja til a rleggja vi val tengli og frgangi
  • Ganga vel fr hleslubnai heima fyrir, hafa tengil eins nlgt rafblnum og hgt er
  • Hengja snruna upp og hafa allt eins agengilegt og gilegt og hgt er
  • Hafa heimakapal ngu langan svo hann svfi ekki lausu lofti egar hann er tengdur vi blinn
  • Hafa einn kapal heima og einn blnum ef arft a hlaa yfir daginn

Srfringar mla me hleslu rafbla og tvinntengilbla me heimahleslustvum

Ekki er rlagt a nota hefbundinn heimilistengil til hleslu rafbls. Tryggja arf a hleslustraumur geti a hmarki ori 10A. Tryggja arf a bilunarstraumsrofi af B-ger s anna hvort hleslutkinu ea raflgninni. Fi stafestingu seljenda bnaar a svo s um bi ea fi rafvirkja til a setja bnainn upp og tryggja etta. Ef essi bnaur er ekki hleslutkinu kostar a aukalega a setja a raflgnina s a ekki til fyrir.

Helstu hugtk

- Afl rafmagnsvlar (rafmtors) er mlt kW og er mlieinig a afl ea ann kraft sem hgt er a n t r rafmagnsvlinni. Nkvmlega eins og hestfl (hp) eru mlieining fyrir bensn og diesel bla. ess m geta a a er langt san a blaframleiendur fru a gefa upp afl bensin og diesel bla kW lka.Eitt klvatt samsvarar til 1,341 hestfl (1,0 kW = 1,341 hp) (1,0 hp = 0,745 7kW).

- Orkan er mld kWh og er mlieining yfir orku sem hgt er a hafa rafgeymi blsins. Ef vi hldum fram samlkingu vi bensn ea dsilbl m segja a geymirinn s eldsneytistankur rafmagnsblsins. a er eins me eyslu rafmagnsbls eins og eyslu bensnbls a hn rst af kulagi, yngd og ytri astum, o.s.frv.

- Eysla rafbls er mld sem kWh per 100 km. ekki svipa og eysla bensn og dsilbla er mld sem ltrar per 100 km.

- Straumurinn er mldur Amperum (A) og hefur hrif a hversu mikla orku er hgt a flytja r tengli ea hleslust yfir rafgeymi blsins. ar hefur reyndar lka hrif afl hlelustvarinnar og mttakari blsins.

Drgni rafmagni og hrif ytri astna

Drgni rafbla og tengiltvinnbla rafmagni er mikilvgur ttur vi val rafbl. ar skiptir m.a. str rafhlu mli og ntni rafvlarinnar en margir arir ttir skipta einnig mli. Drgni bla sem seldir eru Evrpu ( EES svinu) er reiknu og gefinn upp skv. WLTP stali og v er hgt a bera saman drgni mismunandi bla m.v. smu forsendur. Raunveruleg drgni fer san eftir mrgum ytri ttum eins og hitastigi, vindi, standi vega, aksturslagi, o.s.frv.

Varmadla eykur drgni og btir virkni mistvar

Varmadla er mikilvgur bnaur hreinum rafblum. Hn ntir umhverfishita til notkunar fyrir mist blsins sem gerir a kleyft a hafa mistina gangi og halda gum hita inni blnum kldum dgum n ess a a komi niur drgni blsins. Rafblar n varmadlu urfa annars a nota hluta af orku rafhlunnar fyrir mistina. slenskar veurastur eru kjrastur fyrir varmadlur v r ntast best bilinu -5 grur til + 15 gra.

Kaup hleslust til heimilisnota

Hleslustvar til heimilisnota eru hghleslustvar ea svokallaar AC stvar, ristraumsstvar og eru algengustu hleslustvarnar. r geta lka veri uppsettar vinnustum. Nnast allir tengiltvinnblar eru eingngu hlanir me AC stvum. Rlagt er a kaupa 22kW st, jafnvel a nverandi bll taki ekki nema 3,3kW hleslu, ar sem vermunur er ekki mikill og lklegt er a run rafbla og tengiltvinnbla veri annig a r ntist vel til framtar.

Hrahleslustvar ea svokallaar DC stvar eru settar upp almenningssvum ea vinnustum en ekki heimilum. Allir hreinir rafbla geta ntt sr hrahleslu. DC stvar geta veri mis aflmiklar sem hefur hrif hlesluhraa.

vilnun. Stjrnvld bja eim sem kaupa og setja upp hleslust vi barhsni niurfellingu llum virisaukaskatti vi kaupin hleslustinni og vinnu vi uppsetningu hennar. vilnunin gildir fr 1. janar 2020 til 31. desember 2023.

Hvernig a skja um niurfellingu virisaukaskatts

Senda arf endurgreislubeini rafrnu formi gegnum jnustusu skattur.is. Frumrit reikninga og greislustafestingu skal senda rkisskattstjra.Sj nnar vef rsk hr.

Hlesla rafbla

Hvernig lekalii a vera?

Lekalii grein hleslustvar ea ru nafni bilunarstraumsrofi (lekastraumsrofi) sem jafnstraums (DC) lekastraumsvrn skal vera af B ger fyrir hleslustvar skv. krfu Mannvirkjastofnunar. Margar nrri hleslustvar eru me innbygga DC lekastraumsvrn af ger B og er lagi a nota bilunarstraumsrofa (lekalia) af A ger fyrir grein rafmagnstflu sem hleslust er tengd vi (tengistaur). Sterklega er mlt me anta sr jnustu rafvirkja vi uppsetningu hleslustva.

Hlesluhrai og hleslutmi raf- og tengiltvinnbla

  • Hlesluhrai rafbla og tengiltvinnbla er misjafn og fer eftir remur ttum:
  • Hleslust ea tengli
  • Hleslubnai blsins (acceptance rate kW)
  • Hleslukaplinum

Tengiltvinnblar:

  • Algeng str rafhlu: 8 14 kWh
  • Almennt hlanir hghleslustvum (AC), undantekning finnst .
  • Type 2 tengi er randi
  • Algengast er a hlesluafkst liggi bilinu: 3,3 kW (16A)*7,4 kW (32A)*(7,2 kW er a koma meira nju blunum
  • Hleslu tmi sj tflu 1.1

Hreinir rafblar:

  • Algeng str batter: 30 -100 kWh
  • Almennt hlanir AC stvum heima vi, en hrahleslustvum (DC) fr 0-80% hleslu
  • Type 2 tengi er randi tegund af tengjum.
  • Algengast er a hlesluafkst liggi bilinu: 7,4 kW (32A)* 22 kW (32A) mia vi AC hleslu
  • Hleslu tmi sj tflu 1.1

Tafla 1.1

Tafla rafblar

vef Mannvirkjastofnunar m finna tarlegar leibeiningar um helstu atrii sem arf a gta a vi hleslu rafbla, sj hr:

MANNVIRKJASTOFNUN

Svi

Brimborg er blaumbo ar sem fstnir blar og notair blar til slu fr Ford, Volvo, Mazda,Citronog Peugeot. vrulnu Brimborgar eru flksblar, jeppar, sendiblar, pallblar og rtur. Boi er upp blafjrmgnun, m.a. blaln og blasamninga, fr llum fjrmlafyrirtkjum hj Brimborg. Upptakabst llum tegundum bla hj Brimborg. Reynsluakstur er sjlfsagt ml hj Brimborg til a tryggja ngju viskiptavina og af smu stu tkum vi byrg blasala alvarlega og fylgjum reglum ar a ltandi hvvetna.Brimborg rekur verksti fyrir bla sna ogtil a tryggja htt jnustustig eru varahlutir rvali lager.Blaleiga er hluti af jnustuframboi Brimborgar ar sem fst blar til leigu m.a. sendiblar til leigu og langtmaleiga blum.Str atvinnutkieru til slu hj Brimborg t.d.Volvo vrublar, Volvo vinnuvlar, Volvo rtur og strtisvagnar og Volvo Penta btavlar.

Hfundarrttur Brimborg | Skilmlar | Veftr